Elmia Solar 2026

Nyt fra Sigenergy og stærke perspektiver for fremtidens energiløsninger

Vi har igen i år deltaget på Elmia Solar i Sverige – en af Nordens vigtigste messer for solenergi og energiteknologi. Som sidste år var vi afsted sammen med Sigenergy, som præsenterede to nye produkter, der lanceres i foråret: SigenMate 4 kW samt en 500 kW inverter målrettet større solcelleparker.

Begge nyheder understøtter udviklingen mod mere skalerbare og driftsikre energiløsninger – både til private, erhverv og større energiprojekter.

På messen havde vi også et spændende møde med Nordmount, som kan åbne op for nye muligheder og samarbejder i den nærmeste fremtid. Det er netop denne type dialoger, der gør det muligt for os løbende at udvide og styrke vores løsninger.

Derudover har vi fået opdaterede priser på hele Sigenergy-porteføljen, hvilket betyder, at vi fortsat kan rådgive vores kunder på et opdateret og gennemsigtigt grundlag.

Et gennemgående tema på messen var øget selvforsyning og intelligent energistyring. Mange leverandører præsenterede AI-baserede løsninger som tilkøb til eksisterende solcelleanlæg. Her har Sigenergy en klar fordel, da intelligent energistyring allerede er integreret direkte i systemet. Det giver færre komponenter, højere driftssikkerhed og bedre udnyttelse af egenproduceret energi – uden komplekse eftermonteringer.