Installation med fokus på fleksibilitet og driftssikkerhed
- Gateway Home, Jylland, Privat, SigenStor, Solpaneler, Villa
I Sillerslev har vi hjulpet en boligejer med at fremtidssikre sit solcelleanlæg – uden at ændre på taget. Kunden havde allerede et velfungerende solcelleanlæg og ønskede ikke flere solpaneler, men derimod en løsning, der kunne give bedre drift, højere sikkerhed og strøm under strømafbrydelser.
Løsningen blev en udskiftning af den gamle inverter til en moderne Sigenergy-løsning med batteri og backup-funktion.
- 1 stk. Sigen Hybrid 6.0 kW TP2 inverter
- 1 stk. Sigen Gateway HomePro 30 kW
- 2 stk. SigenStor BAT 10.0
Bevarede solpaneler – men markant opgradering af systemet
Solpanelerne på taget blev bevaret præcis, som de var. I stedet udskiftede vi den eksisterende inverter, som ikke længere kunne leve op til nutidens krav til fleksibilitet og driftssikkerhed.
På billederne fra installationen ses tydeligt forskellen mellem den gamle og den nye inverterløsning – både visuelt og teknisk. Hvor den gamle inverter alene håndterede produktionen, giver den nye løsning intelligent styring, batterilagring og backup i én samlet installation.
Det betyder, at kunden nu får mere ud af de samme solpaneler – helt uden ekstra indgreb på taget.
En af de vigtigste grunde til udskiftningen var ønsket om sikkerhed ved strømafbrydelser. Med den nye Sigenergy-løsning er boligen sikret strøm, selv når elnettet svigter.
Systemet skifter automatisk til batteridrift ved strømafbrydelse, så udvalgte kredsløb i huset fortsat har strøm. Det giver en ekstra tryghed i hverdagen – og en løsning, der er klar til fremtidens mere ustabile elnet.
Produkter i denne installation
Sigen Hybrid TP2 inverter
Sigen TP2 Hybrid Inverter har et stramt, kompakt design skabt til at være en del af hjemmet. Den samler solceller, batteri og elbil i ét elegant system.
Sigen Gateway
Sigen Gateway HomePro er hjertet i et intelligent energisystem. Den samler og styrer strømmen mellem solceller, batterier, elnet og udvalgte forbrugere, så energien bruges dér, hvor den giver mest værdi.
SigenStor BAT
Et batteri er ikke bare lagring – det er fleksibilitet, besparelse og bedre kontrol.
Du kan gemme strømmen til de dyre timer og gøre din energiløsning mere robust.